Medlemsregler

   

§1
Medlemskort skal altid medbringes. Bortkomst eller beskadigelse af medlemskort meddeles straks til Form & Figur. Erstatningskort udstedes mod et gebyr. Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages, deles eller benyttes af andre. Har man ikke haft medlemskab i mere end 60 dage, bliver man betragtet som nyt medlem, hvilket medfører, at man skal betale nyt startgebyr. Der skal dog altid betales fuldt startgebyr på medlemskabet BS Plus med binding.

§2
Meddelelser til Form & Figur om udmeldelse, berosætning, reservering af plads til holdtræning og afbestilling af reserveret plads, etc. kan ikke ske ved mail.

§3
Alle medlemskaber bortset fra "Fem i Én" og" Zumba Fitness klippekort" kan stilles i bero i mindst 14 dage ad gangen og sammenlagt i højst 3 måneder indenfor et år, man skal blot skriftligt meddele Form & Figur start- og slutdato på forhånd. For kontante medlemskaber lægges beroperioden til medlemskabets varighed. For BS medlemskaber reduceres betalingen med beroperioden, og hvis der er tale om et BS-medlemskab med binding, forlænges bindingsperioden tilsvarende. Et medlemskab, der er stillet i bero, kan ikke opsiges, og et opsagt medlemskab kan ikke stilles i bero.

§4
BS-medlemskaber er løbende medlemskaber. Medlemskabet løber indtil du ophæver det. Opsigelse skal ske senest den 14. i en måned. Medlemskabet udløber derefter den sidste dag i den efterfølgende måned. Dog tidligst med virkning fra udløbet af en eventuel aftalt bindingsperiode. Hvis medlemskab med bindingsperiode ikke siges op til bindingsperiodens udløb, fortsætter medlemskabet indtil, det siges op.
Eksempel: Bindingsperioden udløber den 31. august. Form & Figur skal have modtaget opsigelsen senest den 14. juli, hvis opsigelsen skal have virkning fra bindingsperiodens udløb.
Kvittering for opsigelse gives kun ved personlig henvendelse i Form & Figur. Hvis en betaling afvises, afmeldes, tilbageføres eller er i restance,udsendes en rykker, og et rykker gebyr på 75.-kr. tilskrives. Såfremt Form og Figur er tvunget til at overdrage restancen til inkasso via advokat tilskrives yderlige gebyr. Indbetalt medlemskontingent kan ikke tilbagebetales hverken helt eller delvist.
Uanset en eventuel aftalt bindingsperiode kan medlemskabet opsiges med ovennævnte varsel, hvis konkrete omstændigheder efter gældende ret tilsiger det. Disse omstændigheder kan være graviditet, tilskadekomst eller ændrede arbejdsforhold. Opsigelsen skal være skriftlig og vedlagt lægeattest, udtalelse fra arbejdsgiver etc., og der vil blive opkrævet et administrationsgebyr. I øvrigt finder Aftalelovens §38c, jfr. §36 anvendelse.
Kontante medlemskaber kan opsiges efter 6 måneder, eller ophører automatisk ved udløb af den periode, der er betalt for. Det er ikke muligt at få delvis eller samlet refundering af forudbetalte kontante medlemskaber, da der trænes for 0 kr. de sidste 6 måneder på et kontant 12 måneders medlemskab. Zumba klippe kort gælder i 12 måneder og kan ikke forlænges. Evt. ubrugte klip kan overføres til et nyt købt kort. Klip refunderes ikke. 1 x Zumba fitness = 1 klip.

§5
Har man oplyst sin mailadresse, er man indforstået med, at Form & Figur ad denne vej kan fremsende relevante informationer. Man kan når som helst og gebyrfrit sige nej tak til mails fra Form & Figur ved mundtligt, skriftligt eller telefonisk at forlange at få sin mailadresse slettet fra medlemskartoteket.

§6
Det må forventes, at der løbende vil være mindre ændringer omkring åbningstider, faciliteter m.v. og i holdtræningsprogram og instruktørteam.
Sådanne mindre ændringer kan foretages uden varsel og kompensation. Ved store og væsentlige ændringer gives der 2 måneders varsel, og ændringerne meddeles ved opslag i centret, ved mail eller ved personlig kontakt.
Priser på medlemskaber og gebyrer kan ændres med 2 måneders varsel og ændringerne meddeles ved opslag i centret, ved mail eller ved personlig kontakt. Prisen på forudbetalte kontante medlemskaber kan dog ikke ændres før aftalens udløb. Såfremt det ikke er muligt at give det anførte 2 måneders varsel, vil der blive dispenseret fra det normale varsel for udmeldelse.

§7
Det er medlemmers og gæsters eget ansvar, at deres helbredstilstand er sådan, at de uden risiko kan deltage i Form & Figurs aktiviteter. Brug af centerets faciliteter samt træning og ophold i centeret er på eget ansvar. Form & Figur kan ikke drages til ansvar for skader sket i eller uden for centeret eller for tab af værdigenstande etc. i eller uden for centeret og opfordrer alle til at benytte de aflåselige skabe. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.

§8
Håndklæde skal altid medbringes og bruges under træning til at ligge på, sidde på og tørre af med. Bar overkrop, bare fødder eller strømpesokker i træningssalene er ikke tilladt. Træningssalene må ikke betrædes uden rene skiftesko, der først tages på, når man er kommet indenfor. Cykelsko tages først på i bodybikesalen. Sportstasker og lignende må kun anbringes i omklædningsrummene.

§9
Man skal være fyldt 15 år for at træne på egen hånd. Fra 12 år til 15 år kan man træne på de særlige hold FF Klub Junior. Mindre børn er velkomne ifølge med voksne, men må kun opholde sig i børne lokalet, og i aerobic- og bodybikesal kun efter aftale med instruktøren.

§10
Man kan bestille og afbestille sine reservationer til holdtræning på Form & Figurs hjemmeside hele døgnet, eller på computeren i centeret, eller pr. telefon i centerets åbningstid. Afbud skal meldes senest 1½ time før holdets start. Man skal også melde afbud, hvis man står på venteliste. Afbud til timer lørdag og søndag, der begynder kl. 9.30 eller tidligere, skal meldes senest dagen før. De anførte frister for afbud gælder også, hvis det er Form & Figur, der må aflyse timer. Hvis man ikke melder afbud i tide, Pålægges BS medlemskaber et gebyr på 25,- kr., der trækkes over banken, kontante medlemskaber får reduceret løbetiden med 2 dage og Zumba klippekort reduceres med et klip.
Tjek-ind til hold skal ske senest 10 minutter før holdets start. Hold med under 6 tilmeldte bliver normalt aflyst.
Udeblivelse fra en aftale om programlægning uden at melde afbud senest en time før medfører et gebyr på 125,- kr.

§11
Omkring højtiderne kan Form & Figur have dage med særlige åbningstider. Hvis man har et medlemskab med tidsbegrænsede træningsrettigheder, og det ikke er gældende i de nævnte særlige åbningstider, har man ikke adgang til træning på de pågældende dage.

§12
Det påhviler enhver at rette sig efter medlemsreglerne og de anvisninger, Form & Figurs medarbejdere giver. Grove tilfælde af brud på reglerne, som f.eks. chikane af personale, medlemmer eller gæster, misbrug af træningsudstyr, udlån af medlemskort til andre, hærværk, overtrædelse af lovgivningen omkring doping, brug af dopingmidler eller afvisning af at medvirke i en dopingkontrol, giver Form & Figur ret til med øjeblikkelig virkning at ophæve medlemskabet.

God træning i Form & Figur